Milcom Logistik & Distribution ApS Verificeret

Den korteste afstand mellem dine produkter og dit marked

Pluk og Pak

Kort Milcom`s historie;

I 1992 startede jeg MilCom, med produkter indenfor miljøbeskyttelse som f.eks. skærm-filtre, ozon-filtre mm til det danske marked. Efter et par år skiftede vi til salg og distribution af varer indenfor telebranchen. Netop i den periode kom skiftet mellem de ”slæb bare” til de ”bær bare” mobiltelefoner. Perioden var kendetegnet ved mange distributører til et begrænset antal producenter der stod for salget til operatører og forhandlere.

Vi købte telefoner for TDC

På et tidspunkt gik operatørerne selv ind i markedet og vi var de første til at etablere en indkøbs- og distributionsaftale med en operatør. Vi stod for indkøb og distribution af terminaler, tilbehør og sim-kort. Med tiden kom flere operatører til som Tele2 som flere ”semi-operatører” som CBB.

Vi havde aftaler med de væsentligste producenter som Dancall, Benefon, Nokia, Ericsson, Motorola, Philips, Siemens, Alcatel, Sagem og mange flere samt en bred paletter at tilbehør.

Omkring 2008/2009 ændrede markedet sig radikalt i slipstrømmen af krisen og operatørerne begyndte selv at købe ind grundet en mere effektiv produktion i Kina. Herfra var det ikke længere nødvendigt at købe 5.000 stk. per model per farve. Men væsentlig mindre mængder uden skelen til model/farve.

Fokus på logistik

Med tiden havde vi fået opbygget et super Logistiksystem som kunne håndtere næsten alt. Med den store erfaring indenfor Logistik og et system der ”næsten” kunne håndtere det meste, begyndte vi at tage kunder ind der handlede med alle andre typer varer end terminaler, tilbehør osv.

Vi er i dag 25 år efter start og med 23 års Logistik som speciale, stadig blandt de bedste i branchen, der udfører alle typer af Logistikopgaver for mange typer virksomhed.

Fremtiden

Hvad de næste 5-10 år bringer er ikke let at vide. Men det er planen at vi vil være en af spillerne som stadig yder professionel logistik for webshops og erhverv.

Med venlig hilsen

Milcom

CEO Kenneth Soldal

FAQs

Kort beskrivelse af Milcom’s hoved procedurer for:

Varemodtagelse
Opbevaring af varer på eget lager
Ordrehåndtering
Scan, pluk og pak.
Håndtering af returvarer
IT

Milcom er i stand til at tilpasse sine systemer og procedurer til den enkelte kundens behov, fra fuldt ud integrerede løsninger hvor kundens ERP system via en webservice integreres med Milcoms ERP (Navision Dynamics), til den manuelle løsning hvor enten Milcoms eller kundens eget personale manuelt indtaster og opretter data i Navision, via en terminaladgang.

Følgende punkter beskriver hvordan arbejdsgange og set-up kunne se ud, for håndteringen af varer for b:HIP Europe.

Varemodtagelse:

b:HIP opretter købsordre i Navision. Via webservice, eller manuelt.
Varer leveres til Milcom
Milcom kontrollerer om det leverede stemmer overens med følgeseddel
Milcom kontrollerer om varer er leveret i den ønskede stand
Milcom fotograferer evt. mangler og beskadigelser, og sender til kunden som dokumentation.
Milcom registrerer leveret antal i Navision, via den oprettede købsordre.
Milcom registrerer evt. vareres udløbsdato og batch. nr. i Navision.

Opbevaring af varer på lager:

Milcom råder over stort lager, med plads til over 2000 pallepladser.
Alle varer på Milcoms lager står på deres egen unikke placering, som er registreret i Navision, sådan at man via systemet altid kan finde en given vares fysiske placering, f.eks. ud fra varenummer, udløbsdato eller batch nr.
Milcom er ansvarlig for at registreret lagerbeholdning i systemet, stemmer overens med hvad der fysisk ligger på lageret. Lagerdifferencer opstået på grund af plukfejl, dækkes af Milcom svarende til varens kostpris.

Ordrehåndtering:

Oprettelse af salgsordrer kan på samme måde som ved afgivelse af købsordrer, afgives fra kundens ERP via en webservice, manuelt af kunden, eller efter aftale af Milcom.
Manuelle ordrer som ønskes tastet af Milcom, afgives via mail i på forhånd aftalt format og struktur.
Milcoms Navision system er i stand til at administrere ordrer og restordrer, således at man altid kan slå op i systemet og se hvad der er leveret til den enkelte modtager. ”Dobbeltlevering” af ordrer f.eks. ved delleveringer vil ikke kunne forekomme.
Salgsordrer modtaget inden kl. 12:00, ekspederes som hovedregel samme dag.
Milcom har egen fragtaftale med div. transportører herunder GLS, DHL og Post DK som løbende bliver vedligeholdt og genforhandlet, for at sikre lavest mulige priser på fragt.
Pakker afhentes dagligt af transportører mellem 14:30 – 16:00. Det er muligt for kunde selv at afhente hos Milcom på adressen i Farum.
Som udgangspunkt har Milcom ingen kontakt med b:HIP kunder overhovedet, med mindre andet aftales. Hvis det ønskes, kan Milcom således godt håndtere opgaven som kundeservice for b:HIP, og besvare mails og andre henvendelser på vegne af b:HIP.

Scan, pluk og Pak:

Alle varer på lageret, er registreret under eget unikt varenummer.
Alle varer på lageret er oprettet i Navision, med eget unik EAN13 kode.
Ved pluk af en ordre, genererer Navision en plukrute som fortæller lagermedarbejderen hvor de enkelte varer er placeret på lageret. Under plukningen scannes varens EAN13kode, som sikkerhed for at der plukkes korrekt.. Stemmer den scannede EAN13 kode ikke overens med den som er noteret på varen i Navision, melder Navision ”fejl”, så der ikke opstår plukfejl.
Hvis varen er oprettet i Navision med datostyring, indtastes varens udløbsdato og batch. nr. i systemet under pluk, således at man efterfølgende kan spore varer ud fra udløbsdato og batch. nr. Registreres anden dato under pluk, end den som blev registreret under varemodtagelsen, melder systemet ”fejl”
Varer plukkes af én medarbejder, og pakkes af en anden, som under pakningen kontrollerer at det plukkede stemmer overens med det som fremgår af følgesedlen.
Når en ordre er plukket færdig, bogføres ordren. Herefter udskrives følgeseddel og pakkelabel. Følgesedlen pakkes ned sammen med varerne. Pakkelabelen klistres på pakken som varerne sendes i.

Returvarer:

Returnerede varer som ikke har været udleveret til modtager, scannes retur på oprindelige ordre, og lægges tilbage på lager.
Returnerede varer som har været udleveret til modtager, kontrolleres og tælles op af varemodtagelsen, inden de evt. tages retur og lægges tilbage på lager igen.
Ved modtagelse af returvarer, registrerer varemodtagelsen når det er muligt årsag til returneringen, så man senere kan slå denne op i systemet. (Nægtet modtagelse, ubekendt på adressen)

IT Systemer:

Milcom benytter sig af Navision Dynamics som ERP
Milcom benytter sig af fragtsystemet Consignor, til at administrere og styre de transportører som der er lavet fragtaftale med.
Forsendelser kan sendes som brev, som ikke kan trackes, eller som pakke eller som varebrev, som kan trackes. Alle T&T numre registreres i Nav. under den enkelte ordre så snart den er bogført, så man altid kan finde pakke nr. hvis en forsendelse skal spores.
Hver kunde har sit eget regnskab i Navision, som man kan gå adgang til via en terminaladgang, så man kan selv kan oprette ordrer, debitorer/kreditorer og varer, samt følge med i lagerbeholdning, ordrehåndtering og leverancer.
Milcom tilbyder alle kunder at kunne sende og hente data til og fra Navision via en webservice, således at kunden fra eget ERP kan sende og oprette varer, salgs- og købsordrer, og hente information om lagerbeholdning, ekspederede ordrer og T&T nr.

Produktion af ingrediens liste, sprogtilpasset label:

Produktion af label kan ske ud fra flere forskellige scenarier, alt efter volumen, fra den fuldautomatiske løsning, hvor den enkelte debitor via sprogstyring i Navision sikrer, at der udskrives label med korrekt sprog i forbindelse med bogføring af ordre i Navision, til den mere manuelle, hvor ordrer bogføres ”sprogvis”, og efterfølgende får monteret label med korrekt sprog, som enten allerede er printet, eller som manuelt printes i det nødvendige antal. Medarbejder1 udskriver label og vil aldrig være den samme som den der klistrer label på varen. Medarbejderer2 klistrer label på varen, og er samtidig ansvarlig for at kontrollere, at medarbejder1 har udskrevet label med korrekt sprog.

Bedøm lagerhotellet

Din vurdering
angry
crying
sleeping
smily
cool
Browse

Your review recommended to be at least 140 characters long :)